Allerede fra det 19. århundrede havde negocer og vindyrkerne for vane at sælge årets høst meget tidligt.
Denne tendens fortsatte trods visse genvordigheder helt frem til anden verdenskrig, dog ikke i det omfang vi kender i dag.
 

Pôle Oenologique et Touristique de Beaujeu

Strukturen "Pôle Oenologique et Touristique de Beaujeu", kaldet "Beaujolais kilder" skildrer på fuldendt vis Beaujolais historie gennem vinenes transport. Man kalder Beaujolais for den tredje flod i Lyon. Både Saônefloden og Rhônefloden flyder gennem byen, og det gør Beaujolais vinen altså også, fordi den er så populær, og så kommer den til den galliske hovedstad ad flodvejen.

Dekretet af 19. november 1951 definerer reglerne for den tidlige markedsføring og salget af vinene.
Det er på dette tidspunkt at Beaujolais nouveau for alvor kommer til Paris, og vinen bliver hurtigt bistrokundernes kæledægge. I Lyon er det takket være landets unge journalister, "flygtninge" i den frie Zone, at Beaujolais nouveau bliver et fænomen.
 
40 000 hektoliter godkendt Beaujolais nouveau kommer på markedet allerede i 1960, men kun trefjerdedel af dette kvantum bliver solgt som Beaujolais nouveau.
 
Det er omkring dette tidspunkt at det verdensberømte slogan "Le Beaujolais nouveau est arrivé" dukker op.
 
Med denne banner i bagagen vinder Beaujolais nouveau hurtigt frem, først i alle de fransktalende europæiske lande: Schweiz, Belgien og siden hen i England og andre engelsktalende lande.
 

Tilpasning af forskellige regelsæt følger (dekreter og skrivelser) og kvalitetskontrollen med Beaujolais nouveau bliver strammet; Der nedsættes for øvrigt en kommission i 1974, som skal varetage smagning og godkendelse af de vine der opfylder kriterierne for, hvordan en Beaujolais skal være.
Beaujolais nouveaus enorme succes gør det nødvendigt at organisere ekspeditionen af den populære vin, så alle på kloden kan få deres Beaujolais nouveau på nøjagtig den samme dag.
I 1985 bestemmes der en ny dato for markedsføringen af Beaujolais nouveau.
Traditionelt var det den 15. november, men datoen fastsættes til den 3. torsdag i november.
 

Nu kommer turen til de oversøiske markeder som det amerikanske og det canadiske, det hollandske og det tyske (Beaujolais nouveaus største aftager den dag i dag).
 
Beaujolais nouveau triller videre og bliver mere og mere international i gennem 80´erne. I 1982 køber Australien, i 1985 er Japans og Italiens tur. I dag er Japan forbruger nummer et af Beaujolais nouveau inden for eksport.
I 90´erne er det det asiatiske marked, der åbner sig især Sydkorea, Thailand og Taiwan. De lette og frugtige vine er perfekte ledsagere til det asiatiske køkken.

Fra 1995 mærker man en begyndende interesse i østlandene hos for eksempel Polen, Ungarn, Kroatien, den tjekkiske Republik og Rumænien. Disse lande vil også gerne med til den store Beaujolais nouveau fest.
Sydamerika med Brasilien bliver også gode kunder (12. største aftager i 1997).
 
Ved en stor højtidelighed på Hôtel de la Pia i Shanghaj har Beaujolais nouveau i 1998 fejret sin eksportsucces fra 1997. 1998 blev året, hvor Beaujolais nouveau blev serveret inden for den kinesiske mur! I 1999 er det som troika, at den gjorde sin officielle entré i Moskva. I år 2000 blev dørene åbnet til Seoul, i Sydkorea. Senere i 2001 blev det Thailands tur, med en perfekt timet lancering i Bangkok. Beaujolais har siden 2002 styrket sin position i Central- og Østeuropa.
 

"Beaujolais" og Beaujolais Villages har det misundelsesværdige privilegium at kunne drikkes unge. Denne egenskab skyldes flere forskellige faktorer:

En tidligt moden druesort, som giver små frugtige druer.

En traditionel vinificering med hele drueklaser, der bevarer frugten fra druerne.

En logistisk kraftpræstation hvor 50 millioner flasker sendes mod mere end 150 lande indenfor få timer.

En magisk vin, en festvin, den er både multikuturel og meget fransk. Vinen passer til utallige former for gastronomi og er ambassadør for fransk livsnyderi.
 
Lad os citere det udmærkede værk, der udkom i september 2002 på forlaget Larousse, underskrevet af professor Gilbert Garrier: "L'Histoire du Beaujolais Nouveau" (Beaujolais Nouveau's historie).